Hvordan ved man om det er en bærende væg?

Generelt set, er det altid en god ide at rådføre sig med en rådgivende ingeniør inden man fjerner en væg. Det kan vi naturligvis hjælpe med.

Når du selv skal finde ud af om en væg er bærende eller ej, kan du eventuelt starte med at banke på væggen. Hvis den lyder hul, og har en tykkelse på omkring 8 cm eller mindre, så er der sandsynligvis tale om en bræddeskillevæg, slaggevæg eller en gipsvæg med mindre lægter. Hvis dette er tilfælde, er den formentligt ikke bærende.

Lyder væggen derimod massiv og er af mursten og har en tykkelse på mere end 10 cm, så er der en stor chance for at væggen er bærende. Hvis væggen ligeledes går igennem huset og videre ned i kælderen og til fundamentet, så er det formentligt også en bærende væg. Når der skal laves åbninger i denne slags vægge, så har du brug for et ingeniørprojekt (læs mere her).

Hvilken slags vægge findes der typisk?

På billedet kan du se en typisk tegning over en lejlighed, med vægge af ældre dato. Det er et traditionelt etagebyggeri med gulvbjælker og forskellige vægtyper.

Bærendevæg - nedrivning af væg
Bærendevæg - nedrivning af væg

Få en vurdering af din væg

Vi vil rigtig gerne hjælpe med at vurdere din væg. Læs mere om priser og det videre forløb her:

Stabiliserende vægge og bindingsværk

Er det en tung væg, som står vinkelret på en ydervæg, indgår den i husets samlede stabilitet fx i forbindelse med kraftigt stormvejr. Derfor er det altid en god ide at rådføre sig med en rådgivende ingeniør..

Er bygningen af ældre dato og før 1890, så er der chance for at det er bindingsværk. Disse vægge er typisk hårdt belastede i forvejen, og derfor kan det være svært at ændre i denne slags konstruktioner med gældende regler.

Hvad er processen?

  1. Vi starter med en vurdering af din væg.
  2. Hvis den er let, kan et teknisk notat bestilles.
  3. Hvis den er bærende eller stabiliserende, får du mulighed for at bestille et ingeniørprojekt.

Betaling

Betaling foregår online med Mobilepay, Dankort, Visakort eller Mastercard i sikre, anerkendte systemer. Beløbet hæves først fra din konto, når rådgivningen er leveret til dig.

Noget du er i tvivl om?

Har du spørgsmål eller noget du undrer dig over, så tøv ikke med at ringe til os på 6915 8030 eller send en e-mail på nedrivning@neming.dk